Skip to main content

Om lokalerne

Her kan du se, hvilke typer lokaler der kan bookes og læse om de fælles køkkener. Se oversigt her.

Lokalerne kan bruges til både møder og selskaber.

Når lokalerne bruges til møder og enkeltstående begivenheder, er det gratis.

Når lokalerne bruges til selskaber, koster det penge. Det skyldes, at man har adgang til køkkenfaciliteter og AV-udstyr, at der kan være en vagtordning, at man kan have lokalerne i flere dage og at slutrengøring er inkluderet.

Lokaler

Møde- og eventlokaler

MØDE A-G – 1.1A, 1.1B, 1.3, 1.6, 2.1, 2.2, 2.4, 2.7

Gratis når de bruges til generalforsamlinger, ejerforeningsmøder og -arrangementer samt foreningsmøder. Også gratis ved enkeltstående begivenheder som en vinsmagning eller brætspilsaften.
1.6 er en uopvarmet udestue. 

Selskabslokaler

SELSKAB A-G

Lokalerne koster penge, når de bruges til private selskaber, fx fødselsdag, bryllup, barnedåb, konfirmation, reception, nabofest eller klassefest.

Klublokaler

2.4, 2.5, 2.6, 2.7

Gratis. Klubberne har specifikt indhold og faste mødetidspunkter. Kreative gøremål (Arts & Craft), kunst (Kulturklubben). Nye klubber er velkomne, fx læseklub, vinklub, kortklub.

Miniklub

1.5

Lokalet er indrettet til leg og hygge for små børn og deres forældre. 

Køkken

Fælleshuset har 2 køkkener: Et større køkken i stueetagen og et mindre “anretter køkken” på 1. sal. Køkkenet i stueetagen befinder sig i lokale 1.2 i stuen.

Brugere af selskabslokalerne Selskab A, B, C, D, E og F har fortrinsret til køkkenet i stueetagen

Det mindre anretter køkken på 1. sal (lokale 2.3) benyttes f.eks til de mindre selskaber – SelskabG, samt til støtte for møder på 1. sal.

Køkken, stueetagen (1.2)

  • 2 komfurer med fire kogeplader og ovn
  • 2 opvaskemaskiner
  • 4 køle/fryseskabe
  • 1 stor kaffemaskine med 2 bryggeenheder
  • Bestik, service, skåle og kaffekander til 75-80 personer

KØKKEN, 1. SAL

(ANRETTER KØKKEN)

  • 2 mindre induktions kogeplader
  • 1 lille opvaskemaskine
  • 1 køle/fryseskabe
  • 1 stor kaffemaskine med 2 bryggeenheder
  • Bestik, service, skåle og kaffekander til 40 personer

Begge køkkener er bedst egnet til anretning af medbragt mad eller catering. Køkkenet på 1. sal et et mindre anretter køkken der også kan benyttes til mindre ikke planlagte møder. De skal efterlades rengjort, og bestik og service skal være vasket op i opvaskemaskine og sat på plads.

Affald skal bringes til affaldsdepotet i kælderen, og flasker og dåser skal bæres til flaske containere uden for huset (ved gavlen mod syd)

Generelle regler for brug af Fælleshuset

Følgende overordnede regler skal respekteres:

  1. Man har kun adgang til det/de lokale, man har booket.
  2. Køkkenet er forbeholdt brugere af selskabslokalerne, men kan benyttes til kaffebrygning, hvis det ikke er booket til selskabsformål.
  3. Alle lokaler skal efterlades opryddet, dvs. at borde og stole sættes på plads, synligt snavs fjernes og at brugt service sættes i opvaskemaskine, som sættes i gang (og tømmes af næste bruger). Lyset slukkes, inden man går.
  4. Lokalerne er indrettet med borde og stole, der passer til lokalets størrelse. Hvis man har flyttet møbler rundt mellem lokaler, skal man flytte dem tilbage. Hvis man skal bruge ekstra stole eller borde, kan man låne møbler i depotet (lokale 1.4), som skal sættes tilbage, når man forlader lokalet.
  5. Ved brug af lokaler til møder, aktiviteter eller klubber er det tilladt af bruge køkkenets faciliteter, medmindre køkkenet er booket til selskabsformål. Efter brug skal kaffemaskiner rengøres, og service sættes i opvaskemaskine, som sættes i gang.
  6. Skader og defekter skal meldes til grundejerforeningens administrator. Brugere af Fælleshuset hæfter for skader efter dansk erstatningsret. Ved udlejning til selskabsbrug inkluderer lejen et beløb til hensættelse til almindelig slitage og almindeligt forekommende skader på service. Skader herudover behandles efter dansk erstatningsret.
  7. Der er trådløst netværk i Fælleshuset, og koden fremgår af opsatte skilte.
  8. Der er overhead projektor i lokale 1.1b. Fjernbetjening og HDMI kabler findes i den lille “sorte” boks, som kan åbnes med den tilsendte kode.
  9. Flere rum har TV, som er udstyret med Cromecast.
  10. Det er ikke tilladt at parkere uden for Fælleshuset, men man kan kortvarigt holde for at læsse af og på. Der henvises til parkeringskældrene i Carlsberg Byen.
  11. Det er forbudt at ryge overalt i Fælleshuset.
  12. Det er ikke tilladt at benytte medbragt lydanlæg i Fælleshuset.
  13. Det er ikke tilladt at tage dyr med i Fælleshuset.